Københavns Lufthavn ligger langt foran de øvrige nordiske hovedlufthavne i forbrugerorganisations undersøgelse af passagervenlighed i Europas største lufthavne.
Københavns Lufthavn er blandt de mest passagervenlige lufthavne i Europa. Det fastslår den internationale forbrugerorganisation Consumer Choice Center i sin anden årlige europæiske lufthavnsundersøgelse, som rangerer de 30 største lufthavne i Europa i forhold til passagervenlighed.
CPH indtager en tredjeplads i undersøgelsen – kun overgået af schweiziske Zürich Lufthavn på førstepladsen og tyske Düsseldorf Lufthavn på andenpladsen. Efter Københavns Lufthavn i undersøgelsens top-5 kommer lufthavnene i Manchester og Bruxelles på henholdsvis fjerde- og femtepladsen.
Plads er et af kriterierne
“Dette år har været et af de mest udfordrende for den globale rejsebranche. Mange lufthavne var lukket i uger eller endda måneder. Mens rejselivet langsomt kommer sig, vil vi informere forbrugerne om, hvilke lufthavne der er mest bekvemme at rejse fra og til i Europa,” siger Fred Roeder, administrerende direktør for Consumer Choice Center.
I lyset af coronapandemien er et af de vigtige kriterier i undersøgelsen i år plads i lufthavnen, og lufthavne med mere plads pr. passager rangerer højere i analysen.
”Dette er nyttigt at vide for rejsende, der forsøger at holde afstand fra andre. Hvis du skal rejse i sommer, kan du overveje at starte eller afslutte din rejse i veldesignede lufthavne som for eksempel Zürich, Düsseldorf eller København,” siger Fred Roeder.
COVID-19 testcentre tæller med
Blandt de øvrige områder, som lufthavnene er blevet bedømt og tildelt point for, er antallet af destinationer og flyselskabet, antallet af butikker, restauranter og lounges, transportforbindelser til lufthavnen og forbindelserne mellem terminaler og gates.
I år har Consumer Choice Center også valgt at tilføje ekstra point til lufthavne med COVID-19 testfaciliteter.
Københavns Lufthavn klarer sig i undersøgelsen langt bedre end de øvrige nordiske storlufthavne. Stockholm Arlanda-lufthavnen finder man således først på en 14. plads, mens Helsinki indtager 18. pladsen og Oslo Gardermoen 21. pladsen.
CPH er gået frem – Stockholm tilbage
I forhold til sidste års undersøgelse er Københavns Lufthavn rykket tre pladser frem, da man sidste år lå på en 6. plads. Bruxelles indtog sidste år førstepladsen, og både Zürich, Düsseldorf og Manchester lå også i top-5 sidste år sammen med Madrid.
Stockholm Arlanda er til gengæld rykket seks pladser tilbage, da den svenske hovedlufthavn sidste år indtog en 8. plads i undersøgelsen.
The Consumer Choice Center is the consumer advocacy group supporting lifestyle freedom, innovation, privacy, science, and consumer choice. The main policy areas we focus on are digital, mobility, lifestyle & consumer goods, and health & science.
The CCC represents consumers in over 100 countries across the globe. We closely monitor regulatory trends in Ottawa, Washington, Brussels, Geneva and other hotspots of regulation and inform and activate consumers to fight for #ConsumerChoice. Learn more at consumerchoicecenter.org