fbpx

Selv her under Corona, hvor flytrafikken har været næsten lammet, har jernbanerne ikke overtaget opmærksomheden hos hverken politikere, presse eller forbrugere.

Joh – DSB har gjort en indsats for, at vi ikke skal sidde over for hinanden i s-togene, eller at det kræver pladsbestilling at rejse med tog over længere afstande i Danmark.

Men, hvor ofte har I set overskrifter i de store medier om katastrofale passagertal, behov for statslig hjælp for at overleve, eller at hele rejsebranchen er ved at gå konkurs på grund af tog, der ikke kan køre?

Never mind. Jeg ville bare sige, at toge slet ikke har plads i publikums bevidsthed som passagerfly. Måske fordi vi har haft toge i mange flere år end fly, og togrejser ikke skaber så meget prestige som en flyvetur til USA eller Asien.

Det samme gælder jernbane-stationerne. Lufthavne får masser af opmærksomhed, og man sammenligner lystigt deres størrelse, ny-indretning, passager-komfort osv. Hvor ofte gør man det med en banegård?

Den internationale forbruger-organisation Consumer Choice Center (CCC) gør. CCC, der har base i Bruxelles og afdelinger i 100 lande verden over, har netop offentliggjort sit ”European Railway Station Index 2021.”

Det er en sammenligning på kvalitet og service i Europas 50 største banegårde. De er blevet bedømt på en lang række kriterier inklusive antal butikker, muligheder for at købe billet, passager-information, kødannelser, udvalg af destinationer – og i disse moderne tider – Wi-Fi, opladnings-muligheder osv.

Lad det være sagt med det samme. Danmark har ikke en eneste banegård med i den europæiske Top-50. Den højest placerede er Nørreport Station i København, der lander på 51. pladsen hos CCC.

Til gengæld er de tyske banegårde helt på sporet. Tyskland har Europas bedste togstation i Leipziger Hauptbahnhof. Tyskerne har også tre stationer med i Top-10 og 15 med i Top-50.

Her er den aktuelle Top-10 over togstationer. De maksimale antal point er 139, som en banegård kan opnå i CCC’s indeks for 2021:

  1. Leipzig Hauptbahnhof – Tyskland – 116 points
  2. Wien Hauptbahnhof – Østrig – 108
  3. Pancras i London – England – 104
  4. Amsterdam Centraal – Holland – 101
  5. Moskva Kazansky – Rusland – 101
  6. Frankfurt Hauptbahnhof – Tyskland – 96
  7. München Hauptbahnhof – Tyskland – 96
  8. Kursky i Moskva – Rusland – 95
  9. Milano Centrale – Italien – 93
  10. Birmingham New Street – England – 91

Til sammenligning opnåede Danmarks største banegård – Nørreport – i alt 38 points i konkurrencen….

Originally published here.

Share

Follow:

More Posts

Subscribe to our Newsletter

Scroll to top
en_USEN

Follow us

Contact Info

WASHINGTON

712 H St NE PMB 94982
Washington, DC 20002

BRUSSELS

Rond Point Schuman 6, Box 5 Brussels, 1040, Belgium

LONDON

Golden Cross House, 8 Duncannon Street
London, WC2N 4JF, UK

KUALA LUMPUR

Block D, Platinum Sentral, Jalan Stesen Sentral 2, Level 3 - 5 Kuala Lumpur, 50470, Malaysia

© COPYRIGHT 2024, CONSUMER CHOICE CENTER